Du skal indeholde denne kvalitet, hvis du vil have succes på aktiemarkedet


Investeringsverdenen er et spil.

En dyst.

En dyst, hvor det menneske, der kommer til at vælte sig i success indeholder stærke temperamentskvaliteter - ikke en høj intelligens.

Du har ikke brug for spandevis af IQ i den her dyst. 

Altså, du har brug IQ nok til at åbne din computer og oprette en investeringskonto.

Men du skal ikke være i stand til at spille tredimensionelt skak.

Eller spille liga-bridge.

Nej, ved du hva’, du har brug for?

Den aller, aller, aller vigtigste kvalitet?

En stabil personlighed.

Et stabilt temperament.

Et stabilt sind.

Hvis du investerer rigtigt, så røvkeder du dig. Du er struktureret og kedelig.

Du har brug for et stabilt temperament, der ikke påvirkes væsentligt af dage med tab eller dage med gevinst.

Et temperament, der ikke får fråden om munden til at løbe som en hund, der dufter godbidder, når markedet går op og du tjener penge. Eller sender dig i afgrundsdyb fortvivlelse, når markedet falder på maven.

Et temperament og et sind, der ikke giver dig en følelse af uovervindelighed og ludoman-agtig-modighed, der fører til ludoman-agtige-kortsigtede-satsninger på åndssvage enkeltaktier og forsøg på timing af markedet, når det går godt.

Stol på mig, når jeg siger, at det kan du ikke.

Jeg har forsøgt.

Jeg fejlede fælt.

Tid i markedet slår timing af markedet.

Hver gang.

Et temperament og et sind, der ikke føler nogen stor fornøjelse ved at være en del af mængden - eller imod mængden.

Fordi det her er ikke et spil, der indretter sig efter meningsmålinger eller hvad folk synes.

Det her et et spil, hvor du skal træffe rigtige beslutninger.

Ben Graham ville sige, at du hverken har ret eller tager fejl, fordi 1000 mennesker er enige med dig.

Og du hverken har ret eller tager fejl, fordi 1000 mennesker er uenige med dig.

Du har ret, fordi du baserer dine holdninger og dine handlinger på fakta og dit ræsonnement.

Hvis du investerer rigtigt, så røvkeder du dig. Du er struktureret og kedelig.

Du investerer i store brede indeks med kedelige små dag-til-dag udsving, du næsten ikke mærker.

Some things just take time; you can't produce a baby in one month by getting nine women pregnant.

Warren Buffet.

Der er ingen genvej her. Jeg har lavet alle fejlene, og troede, jeg kunne snyde genvej til rigdom ved at handle på dagsbasis eller købe det nye store Apple.

Et klassisk eksempel på selvindbildskhed og liden af ‘overconfidence bias’ - et bias, hvor vi helt irrationelt overvurderer, hvor gode vi selv er. Vi bilder os ind, at det er anderledes med os selv - vi er ‘the choosen one’. Vi ser det, vi leder efter, og vi ignorerer informationer, der modarbejder vores konklusioner.

En af de mest forfærdelige ting, der kan ske for dig, er, at du starter dit aktieeventyr med at købe enkeltaktier - og får success.

Hvorfor? Fordi det stimulerer din tro på, at du kan slå markedet. Men du har såmænd bare været heldig. Og det ender galt længere nede af vejen, når din formue har bygget sig rigtig stor. Det er som at slå en 6’er med en terning fem gange i træk. Det er usandsynligt, men det skal rent statistisk ske for nogen - på kort sigt.

Hvad er succes?

Og lad os holde øjnene på bolden her. 

Hvorfor er det, vi gør det her? Hvad er success og vinden i denne dyst?

Med success mener jeg, at vi gradvist øger vores økonomiske frihed.

Ikke så du kan bobbe din materialle indkøbskraft endnu et nøk op.

Næ.

Men så du på sigt kan og har mulighed for at sige nej tak til stressende og giftige ting og oplevelser i dit liv.

Nej tak til arbejdsmiljøer, hvor du ikke føler du passer ind eller hører til.

Nej tak til ledere, ‘visioner’ og arbejdspladser, du ikke føler dig hjemme i eller tryg ved.

Nej tak til pseudo-arbejde og arbejde, der bare ikke stimulerer dig og føles det mindste meningsfuldt.

Ja tak til en større grad af frihed og mærken efter, der, let’s be honest, langt fra er ‘nemmere’ end at passe ind, men som jeg bilder mig ind, er mere meningsfuld på trods af de besværlige tanker og følelser, det medfører.

Ja tak til bedre at kunne få vejret her i livet - eksistentielt og mentalt - så du kan holde din krop og dit sind sundt og raskt. Hele livet.

Ja tak til at få tid og overskud til at navigere i retning mod et liv fyldt med kærlighed, håb og ikke mindst værdighed.

Vi har livet, fordi vi skal forsøge at gøre det så meningsfuldt som muligt.


støt mig

Tak, fordi du læser med. Jeg håber, du får noget ud af det.

Hver måned bruger jeg en del tid og penge på at holde fisker’s investeringer kørende. Jeg har ikke lyst til at benytte mig af reklamer, så jeg afhænger af læsere som dig for at gøre mit arbejde bæredygtigt. 

Hvis nu, at mit arbejde på nogen måde har underholdt dig eller sågar hjulpet dig, så ville jeg blive så yderst taknemmelig, hvis du vil overveje at tage denne investeringsprofil test hos NORD.Investments. Klik her.

Det er gratis for dig, det tager fem minutter, du bliver klogere på din risiko profil i forhold til investering og så støtter du mig med en lille guld mønt.

Du kan også støtte mig med en donation på ethvert beløb her eller på knappen herunder.

Din støtte gør en forskel.


Forrige
Forrige

#10 månedsupdate: Der er faldet tiltrængt ro over markederne (nov & dec)

Næste
Næste

#9 månedsupdate: Jeg har tjent en årsløn på én måned… og Ekstra Bladet har været i mig